Barbara Ann Brennan
Helbredende Hænder
En guide til healing gennem det menneskelige energifelt
Med en læges klarhed, en erfaren healers empati og efter årtiers observationer af tusindvis af klienter og elever fremlægger Barbara Ann Brennan i denne bog en dybtgående gennemgang af det menneskelige energifelt for alle, der søger lykke, sundhed og realisering af deres fulde potentiale. Vores fysiske krop eksisterer i et større “legeme”, det menneskelige energifelt eller auraen, hvorigennem vi skaber vores oplevelse af virkeligheden, herunder sundhed og sygdom. Det er via dette energifelt, at vi er i stand til at heale os selv. Dette energilegeme – som først for nylig er verificeret af videnskaben, men som længe har været kendt af healere og mystikere – er udgangspunkt for al sygdom. Det er her, vores stærkeste og mest dybtgående menneskelige interaktioner finder sted, og det er både forløber og healer for alle fysiologiske og psykologiske forstyrrelser. Helbredende Hænder viser derfor vej til en ny helhed. 312 sider. Gennemillustreret med tegninger og figurer + 16 farveplancher. Køb her.
Barbara Simonsohn
Stevia
Syndigt sød men kernesund - Alternativet til sukker og sødemidler
Stevia er den søde nydelse uden dårlig samvittighed og dermed et ægte alternativ til sukker og sødestoffer. Stevia er en plante, der oprindelig stammer fra Colombia. Den søder uden kalorier, har ingen bivirkninger og giver vigtige mineraler og vitaminer til styrkelse af immunsystemet. Derfor er Stevia også ideel ved overvægt, diabetes og neurodermitis. De lande, der har haft godkendt Stevia i årtier, har kun de bedste erfaringer. Stevia er et kaloriefrit, naturligt sødemiddel velegnet til diabetikere og til alle, der vil tabe sig og leve sundere. Især for børn, der endnu mere end de voksne er udsat for et for højt sukkerforbrug, er Stevia ideelt, idet det heller ikke skader tænderne. I Japan er nu mere end 40 procent af de anvendte sødestoffer Stevia-produkter. Bogen giver detaljerede oplysninger om historie, forskning, medicin og brug af erfaringerne i andre lande, men den rummer også en opskriftsamling, der viser læseren, hvordan det er muligt at anvende Stevia i den daglige madlavning. Sødestoffet i Stevia er for nylig blevet godkendt som levnedsmiddel i EU, og Stevia-produkter kan nu frit sælges i Danmark. Denne bog imødekommer et voksende behov for oplysning om Stevia og Stevia-produkter og rummer en mængde opskrifter og værdifulde tips. Køb her.
Mirza Mølgaard
Drømmenes Kraft
Ønsker du at forstå, hvad du drømmer? – så kan denne bog hjælpe dig! Måske har du mareridts-drømme, fald-drømme, drømme, der gentager sig, eller drømme om at komme for sent. Eller måske drømmer du om ekskærester og tidligere kærlighedsforhold, om sex eller død. Denne bog giver dig nøglen til, hvad disse drømme prøver at fortælle dig, og hvordan du konkret kan arbejde med dine drømmes budskaber. Der er mange inspirerende eksempler og værktøjer I denne bog, som kan hjælpe dig til at blive mere bevidst om dig selv og dit liv. Dine drømme er budskaber fra dit eget ubevidste. Kan du tyde dem, får du konkret hjælp til at forstå det, der foregår i dig selv og dit liv lige nu. Dine drømme er hjælp til selvhjælp! – Mirza Mølgaard er SAB-certificeret drømmeterapeut og coach. Hun har arbejdet med drømmetydning siden 1983. Mirza har i mange år undervist i drømmetydning, og har flere drømmegrupper og drømmebrevkasser. Hun skriver artikler om drømmetydning, afholder kurser, foredrag og workshops samt uddanner nye drømmetydere.
![]()
Alexander Lloyd, Ben Johnson
The Healing Code
Oplev den revolutionerende formel, der helbreder kilden til sygdom og giver succes i livet. Ifølge førende forskningscentre er der én og samme årsag til 95% af alle helbredsproblemer, og det er ikke dine tanker, følelser, bevidste overbevisninger, handlinger, eller endda dit DNA, der er årsagen! Den vise Kong Salomon afslørede denne årsag allerede for 3000 år siden, og i 2001 opdagede Dr. Alexander Loyd, hvordan du kan aktivere en fysisk funktion, der er indbygget i det organ, der konsekvent og forudsigeligt fjerner denne årsag, således at det neuro-immune system kan overtage sin opgave med at heale ubalancerne i kroppen. Køb her.
Doreen Virtue
Life Purpose Oracle Cards
Find meningen og formålet med dit liv og få hjælp af englene. Doreen Virtue fortæller om disse kort: “Hvad er formålet med mit liv?” er det spørgsmål, jeg oftest bliver stillet, og med god grund! Hver eneste af os har et formål, der er lige væsentligt. Når vi arbejder på det, bliver alle aspekter af vores liv healet. Vi føler os gladere og sundere. Selv vores økonomi bliver bedre! Når vi derimod ikke arbejder på dette kald, har vi en kronisk svag fornemmelse af uro, fordi vi ubevidst ved, at vi rammer ved siden af. Det fører ofte til misbrug og anden usund adfærd. Før du blev født, arbejdede du sammen med dine engle om at orkestrere en mission med livet, der ville hjælpe andre og være følelsesmæssigt givende. Denne rolle sikrer også sjælens vækst for dig og garanterer dig, at du vil få fuld støtte, når du opfylder den.” Enhvers mission har det samme underliggende element af kærlighed. Med dansk guidebog til de 44 engelske orakelkort. ![]()
James Redfield
Den tolvte indsigt – regnskabets time
Dette er den fjerde bog i den utroligt populære serie om den Himmelske Profeti. Den foregår i vore dages Sedona, Arizona, og på Sinaibjerget i Egypten og bruger den samme anvendelse af lignelser, som er karakteristiske for Redfields øvrige bøger. Midt under en voksende finanskrise og eskalerende spændinger mellem Øst og Vest samt øget terroristiske aktiviteter, er der fremkommet en foruroligende negativ fortolkning af den gamle Mayakalender og andre undergangsprofetier. Som et glimt af håb er der samtidig blevet opdaget et gammelt dokument, der supplerer den oprindelige Himmelske Profeti, som blev fundet i Peru. Dette nyfundne dokument bliver frigivet gradvis i mindre portioner af en anonym kilde. Det beskriver en række skridt, hvorved beslutsomme individer kan opdage en ny “levet” forståelse of vor spirituelle natur og potentiale, en forståelse, der måske kan stoppe verdens voksende frygt og konflikter, hvis det i tide kan lykkes at finde alle de spredte fragmenter.
Bogen slutter med at nævne en mystisk kraft, der ikke blot forvandler alle, der virkelig ønsker at ´bevise den over for sig selv´, men også giver ny inspiration til alle, der lever i frygt, og viser, hvordan det er muligt igen at finde et formål med tilværelsen. ![]()
Annet Kofoed
Numerologi
Numerologi er verdens ældste alternative værktøj. Lærdommen i denne bog er at kende de energier, vi alle har med os fra fødslen, og som vi ikke kan gøre noget ved. Men når vi alligevel alle skal leve med disse energier, vil det være en god lærdom at vide, hvad de egentlig indeholder. Vore grundenergi er den dato, vi er født på, og da vi alle er kommet på vores fødselsdag, er vi alle født heldige. Der findes kun 9 tal at arbejde med, så i realiteten findes der kun 9 slags mennesker, men de rummer alle en masse facetter, og det er disse energier og disse facetter, der beskrives i denne bog. Formået er at give os en større forståelse for, hvem vi er. For når vi ved, hvad forskellige mennesker indeholder – et forhold, der jo ikke kan laves om på -, kan vi meget bedre acceptere andre mennesker og lære at forstå hinanden. Denne bog giver udførlige oplysninger om, hvad vores fødselstal indeholder. Den handler om, hvem og hvad vi er, og hvordan vi opfatter tilværelsen gennem de energier, vi har med os. Vi kan gennem numerologien lære, hvorfor vi tiltrækker forskellige mennesker, og hvor det er bedst for os at bo, hvilke smykker, der passer bedst til os, og hvordan vi skal se på vores børn og deres energier. Bogen fortæller også, hvilke kendte personer, der er født under de forskellige tal. Bogens forfatter, Annet Kofoed, er født 8. juli 1947. Læs uddrag af bogen her. ![]()







